Anbefalinger om brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum mv.

Ansigtsgenkendelse er en teknologi, som blandt andet bruger kunstig intelligens til at analysere biometriske data i billedmateriale. Teknologien kan blandt andet bruges til at fastslå tilstedeværelsen af mennesker, hvem et ansigt tilhører samt personlige kendetegn såsom øjenfarve, alder, køn og etnicitet mv.

Ansigtsgenkendelse bruges efterhånden i flere og flere sammenhænge, og det kommercielle marked for ansigtsgenkendelsesprodukter er hastigt voksende. I takt med dette er der en voksende og væsentlig diskussion om rammerne for brugen af teknologien, herunder i det offentlige rum og alment tilgængelige steder.

Ved offentlige rum forstås her fysiske områder, som alle normalt har adgang til, herunder pladser, gader, parker mv.

Ved alment tilgængelige steder forstås her steder, der normalt er tilgængelige for almenheden og hvor folk sædvanligvis færdes, herunder f.eks. indkøbscentre, forretningslokaler, kulturinstitutioner, biografer, restauranter, cafeer, barer mv., samt sportshaller, stadions, fitnesscentre, lokaler benyttet af liberale erhverv samt uddannelsesinstitutioner mv.

Brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og alment tilgængelige steder udgør et betydeligt indgreb i individets privatliv og selvbestemmelse og indebærer væsentlige risici for individets retssikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder. Teknologien indebærer herunder på sit aktuelle stade væsentlige risici for at diskriminere befolkningsgrupper på baggrund af race, etnicitet, køn mv.

Anvendelsen af ansigtskendelse indebærer derfor betydelig risiko for utilsigtede skadevirkninger. Af den grund er det afgørende, at teknologiens udbredelse gøres til et samfundsanliggende med henblik på en kontrolleret, begrænset og transparent anvendelse. Ansigtsgenkendelse er en central del af EU-Kommissionens nylige forslag til forordning om Kunstig Intelligens (AI Act), som forventes færdigbehandlet i slutningen af 2022.

Ansigtsgenkendelse har omvendt klare fordele og mangfoldige anvendelsesmuligheder og kan blandt andet bidrage til effektivisering af processer hos myndigheder og virksomheder.

Danmark er kendt som en nation med en meget høj grad af tillid, hvilket medvirker til at reducere omfanget af kontrol og overvågning. Den høje tillid bidrager til Danmarks sammenhængskraft, produktivitet og konkurrenceevne, og til et åbent, tillidsvækkende og gæstfrit omdømme i udlandet. Ukontrolleret brug af ansigtsgenkendelse kan medvirke til at udhule tilliden i samfundet.

Selvom teknologien har klare fordele og mangfoldige anvendelsesmuligheder, er risiciene for utilsigtede skadevirkninger betydelige, hvorfor teknologiens udbredelse bør gøres til et samfundsanliggende med henblik på en kontrolleret, begrænset og transparent anvendelse.

Dataetisk Råd anbefaler derfor, at lovgiver i tillæg til den regulering af ansigtsgenkendelse, som følger af databeskyttelsesreglerne i dag, indfører de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelsen af følgende anbefalinger, herunder i forbindelse med forhandlingerne om kommende EU-regulering.

Du kan læse rådets anbefalinger her