Ansigtsgenkendelse er en kraftfuld teknologi med mange nyttige formål. Men den bringer også komplekse dilemmaer med sig. Derfor bør de juridiske rammer for politiets brug af ansigtsgenkendelse fastlægges på baggrund af grundige dataetiske overvejelser

Dataetisk Råd har tidligere udtalt sig om brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og alment tilgængelige steder. Men justitsministerens beslutning om at lade politiet anvende teknologisk ansigtsgenkendelse i efterforskningen af alvorlig personfarlig kriminalitet kræver nye dataetiske overvejelser og vurderinger.

Jeg kan konstatere, at der endnu ikke er foretaget en fyldestgørende afvejning af værdier, fordele og ulemper ved at bruge ansigtsgenkendelse. Det er ærgerligt, for ansigtsgenkendelse er ikke bare endnu et digitalt værktøj, men en teknologi, der fundamentalt kan ændre vores samfund – fra hvordan vi oplever det offentlige rum, til vores tillid til ordensmagten og samfundets institutioner som helhed.

Etikken spiller en central rolle i vores samfund både i de store politiske beslutninger og i de små daglige valg.

Uden etiske og dataetiske overvejelser risikerer vi at overse væsentlige konsekvenser, som vi senere må håndtere. Det oplever vi også nu med sociale medier. Dataetik handler netop om, hvordan vi bør agere, når digitalisering og teknologi bliver en integreret del af vores hverdag.

Dataetikken anviser ikke ufravigelige rammer, men fører os til mere informerede og bæredygtige beslutninger. Dataetik fordrer, at vi afvejer centrale værdier og hensyn for en teknologi.

Læs hele kronikken her