Digitaliseringspolitik var larmende fraværende ved seneste folketingsvalg. Men der er tid til et comeback. For i skrivende stund er politikerne i færd med regeringsforhandlingerne. Forhandlinger, der kan munde ud i en historisk regering henover midten. Derfor er det også heldigt, at ansvarlig digitalisering er en mærkesag, der er bred opbakning til.  

 

Et af de fremtrædende argumenter for digitalisering knytter sig til effektivisering. Og der er mange eksempler på, at digitalisering kan effektivisere processer og give forbedret dialog mellem borger og system. Men det er ikke altid, at man kan sætte lighedstegn mellem effektivisering og værdiskabelse.

For uanset om vi taler om digitalt ekskluderede borgere, retssikkerhedsforringelser, overflødiggjorte medarbejdere eller bare digitalt bøvl, bør vi overveje, om digitalisering-for-effektivisering altid giver mening på den lange bane. Helliger målet midlet? For hvad er pointen ved effektivisering, hvis den ender med at udvande borgernes tilfredshed med vores velfærdsstat?