Publiceret 09-05-2025

Dataetisk Råd: Politiets adgang til dna-databaser er et markant indgreb i vores ret til selvbestemmelse

Et nyt lovforslag giver politiet adgang til kommercielle slægtsdatabaser uden samtykke fra de berørte. Det kan styrke opklaringen af alvorlig kriminalitet – men risikerer at underminere privatliv, selvbestemmelse og retssikkerhed for tusindvis af ikke-kriminelle borgere, skriver Johan Busse.
 
Hvordan ville du have det, hvis dit dna en dag blev brugt til at opklare en forbrydelse – uden dit samtykke? Forestil dig, at en fjern slægtning melder sig til en slægtsforskningsdatabase, og pludselig bliver du, dine børn og endda dine børnebørn en brik i politiets efterforskning. Dette bliver en realitet, hvis Justitsministeriets nye lovforslag godkendes i sin nuværende form.
 
Lovforslaget rejser derfor et fundamentalt spørgsmål: Hvor langt bør vi som samfund gå for at opklare alvorlig kriminalitet som drab, voldtægt og terror, og hvad er prisen for vores privatliv?

I Dataetisk Råd er vi ikke blinde for de potentielle fordele ved lovforslaget, som står til at styrke politiets efterforskning og dermed sikre retfærdigheden i samfundet. Men i sin nuværende form er konsekvenserne af lovforslaget, gevinster såvel som risici, ikke afdækket fyldestgørende. Når du deler din dna, deler du ikke kun information om dig selv, men også om dine slægtninge.

Læs hele kronikken her