Birgitte Arent Eiriksson

Birgitte Arent Eiriksson er vicedirektør og advokat i Tænketanken Justitia, hvor hun bl.a. er ansvarlig for et større projekt om socialt udsattes retssikkerhed. Birgitte har tidligere besiddet en række forskellige stillinger på Justitsministeriets område, herunder Datatilsynet. De seneste år har Birgitte særligt beskæftiget sig med digitalisering og automatisering af den offentlige sektor og anvendelse af data i kontroløjemed.

Med udgivelsen af flere analyser, høringssvar, artikler og bidrag til bøger på området har Birgitte et særligt kendskab til, hvordan man i højere grad kan sikre borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder, når ny teknologi tages i anvendelse.

Udpeget af: Folketingets Retsudvalg

Medlem af rådet siden maj 2019

Teknologien giver mange muligheder, men udviklingen skal ske med respekt for vores værdier.

- Birgitte Arent Eiriksson