Christiane Vejlø

Christiane Vejlø er CEO i virksomheden Elektronista Media ApS og en af Danmarks førende eksperter indenfor digital transformation og forholdet mellem teknologi og mennesker. I sin rolle som mangeårig digital analytiker rådgiver Vejlø erhvervslivet og regeringen i digital strategi, innovation og digital ansvarlighed og på konferencer i ind- og udland taler hun om den digitale fremtid og dens konsekvenser.

Christiane har i over 13 år arbejdet i ledende stillinger i tele- og mediebranchen med særlig fokus på teknologi trends, digital adfærd, kommunikation, indhold på digitale platforme og etik.

Christiane engagerer sig yderligere som rådgiver og investor i early stage start ups, og hun er aktiv i forskellige advisory boards, bestyrelser og udvalg. Hun var medlem af den tidligere regerings Disruptionråd, medlem af Dataetisk Råd, og var formand for den tidligere regerings ekspertgruppe om dataetik og var medlem af Erhvervsministeriets Disruption Taskforce.

Udpeget af: Erhvervsministeren

Medlem af rådet siden april 2019

Lige nu handler det om at få skabt den fremtid, vi gerne vil være fælles om at leve i. Det betyder, vi skal tage ekstra meget ansvar for, hvordan vi skaber og bruger teknologi. Som samfund og som individer.

- Christiane Vejlø