Etik drejer sig om, hvordan vi bør handle. Dataetik drejer sig om, hvordan vi bør behandle data, og hvordan vi bør udvikle og anvende nye, digitale teknologier som kunstig intelligens. Dataetik fokuserer normalt på dataetiske dilemmaer. Et dataetisk dilemma kan ofte genkendes ved, at der er begrundet uenighed om, hvordan vi bør behandle data eller udvikle og anvende ny digital teknologi. Et dilemma opstår når vores etiske værdier og principper trækker i flere forskellige retninger – der er både noget der taler for, og noget der taler imod en bestemt databehandling eller teknologi. Dataetiske principper kan hjælpe med at tage de ansvarlige beslutninger, hvor man balancerer teknologiens dataetiske fordele og ulemper.

Læs om Dataetisk Råds principper

Sikre selvbestemmelse

Selvbestemmelse (også kaldet ”autonomi”) er en persons evne til at træffe selvstændige, meningsfulde beslutninger om, hvordan vedkommende vil leve sit liv. Princippet om selvbestemmelse i dataetikken siger at vi bør sikre, at databehandling og digital teknologi ikke unødigt begrænser menneskers mulighed for selvstændigt og meningsfuldt at bestemme over deres eget liv.

Privatliv drejer sig om hvilke dele af en persons liv andre har adgang til. Princippet om privatliv i dataetikken siger, at databehandling og digitale teknologier bør beskytte menneskers personlige informationer, for eksempel ved at begrænse indsamling, opdagelse og deling af personlige data.

Læs techsplainer: Dataetik og privatliv

Læs faktaarket: Dataetik og privatliv

Værdighed drejer sig om den moralske status og sociale anseelse som mennesker har. Princippet om værdighed i dataetikken siger, at vi bør tage etisk hensyn til alle, og at vi ikke bør behandle data eller udvikle og anvende digitale teknologier på måder, som nedværdiger mennesker.

 

 

Frihed drejer sig om de konkrete muligheder mennesker har for at handle, tænke og tale. Frihed kan begrænses af fysiske forhindringer, risici, og mangel på ressourcer. Princippet om frihed i dataetikken siger, at databehandling og digitale teknologier bør fremme menneskers muligheder for at handle, tænke og tale.

Gøre gavn, ikke skade

At gavne er at forbedre et menneskes liv. At skade er omvendt at gøre et menneskes liv værre. Princippet om at gavne og ikke skade i dataetikken siger, at vi bør behandle data, og udvikle og anvende digitale teknologier, så vi forbedrer menneskers liv, og undgår at skade dem.

Sikkerhed drejer sig om at begrænse risici og undgå farer. Princippet om sikkerhed i dataetikken siger, at databehandling og digital teknologi bør være robust, pålidelig og velafprøvet, så der ikke opstår utilsigtede og uønskede effekter, for eksempel fordi et IT-system bryder sammen eller hackes.

Velfærd drejer sig om hvor gode liv personer har, for eksempel ved at de trives og får opfyldt deres behov, og ved at de undgår fysisk og psykisk lidelse. Princippet om velfærd i dataetikken siger, at databehandling og digitale teknologier bør fremme menneskelig velfærd, ved at hjælpe dem med at realisere gode liv og forhindre at de lider skade.

Ansvarlighed drejer sig om, hvorvidt det er muligt at holde personer ansvarlige for konsekvenserne af deres handlinger. Princippet om ansvarlighed i dataetik siger, at det bør gøres klart hvem som er ansvarlig for databehandling og digitale teknologier, således at de pågældende kan holdes ansvarlige for konsekvenserne af databehandlingen og teknologien.

Sikre retfærdighed

Retfærdighed drejer sig om de sociale relationer og strukturer som mennesker er en del af. Princippet om retfærdighed i dataetikken siger, at vi bør sikre at de sociale relationer og strukturer er rimelige og ligeværdige for alle.

Retssikkerhed drejer sig om de grundlæggende lovmæssige rettigheder, som borgere har overfor både staten og hinanden, for eksempel lighed for loven, at ny lovgivning ikke kan have tilbagevirkende kraft, og at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Princippet om retssikkerhed i dataetikken siger, at databehandling og digitale teknologier bør støtte at personer kan nyde disse rettigheder, og omvendt ikke bør underminere eller krænke disse rettigheder.

Lighed drejer sig om hvordan hver enkelt person er stillet i forhold til andre, for eksempel med hensyn til muligheder, rettigheder eller materielle goder. Princippet om lighed i dataetikken siger, at databehandling og nye digitale teknologier bør fremme lighed og begrænse ulighed, for eksempel ved at teknologien ikke diskriminerer eller reproducerer negative fordomme og stereotyper.

Forklarlighed drejer sig om hvorvidt mennesker kan forstå hvordan data behandles, og hvordan nye digitale teknologier virker. Princippet om forklarlighed i dataetikken siger, at det bør være muligt for mennesker at forstå, hvordan deres personlige data behandles, og hvordan digitale teknologier virker, når disse teknologier påvirker deres liv.