Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger og data medfører. Den teknologiske udvikling rejser imidlertid en række etiske dilemmaer fx i forhold til privatlivets fred, gennemsigtighed og retssikkerhed ved brug af algoritmer.
Dataetiske spørgsmål gør sig gældende i forbindelse med både private virksomheders og offentlige myndigheders anvendelse af data.
De teknologiske muligheder er til stor gavn for samfundet, og uden den teknologiske udvikling havde vi ikke det samfund, vi har i dag. Brugen af data er som det klare udgangspunkt – så længe det foregår inden for lovgivningens rammer – afgørende for samfundsudviklingen. Det er således på mange måder brugen af data, der er med til at sikre en effektiv og velfungerende offentlig forvaltning til gavn for os alle og en velfungerende privat sektor i en digitaliseret verden.
Digitalisering og dataanvendelse rummer et enormt potentiale for vækst og innovation, og giver mulighed for at udvikle nye tjenester og produkter, der ikke tidligere er set. En forudsætning for at indfri dette potentiale er imidlertid, at der i samfundet er tillid til, at de nye teknologier og data anvendes på en ansvarlig måde. En understøttelse af virksomhedernes ansvarlige tilgang til anvendelse af data kan fremme et udbud og en efterspørgsel af øget gennemsigtighed med virksomhedernes håndtering og anvendelse af data. Det er hensigten, at et dataetisk råd kan sikre et kontinuerligt fokus på dataetiske spørgsmål i relation til virksomheders anvendelse af data.
Data er tilsvarende en afgørende ressource for offentlige myndigheder for at sikre en effektiv offentlig sektor. Personoplysninger kan fx hjælpe sagsbehandlere med at træffe rigtige beslutninger, være en støtte for sundhedspersonale i valg af behandlingsstrategier, afgøre simple sager straks med digitale hjælpemidler samt understøtte, at det offentlige leverer god og personlig service. Med stigende datamængder og en betydelig teknologisk udvikling er også mulighederne for at behandle og anvende oplysningerne forbedret. Nye teknologier gør både den offentlige sektor og andre aktører i stand til at drage større nytte af personoplysninger end tidligere. Det er imidlertid en forudsætning for bedre dataanvendelse i den offentlige sektor, at borgerne har tillid til den offentlige sektors håndtering af personoplysninger. Oplyste debatter om dataetiske emner, hvor man får påpeget både ulemperne og fordelene ved brug af data og nye teknologier, f.eks. ved brugen af store mængder af data, kan i den forbindelse være med til at understøtte tilliden til den offentlige sektor.
Afgrænsning og samarbejdsflader
Dataetik forstås overordnet som den etiske dimension af forholdet mellem på den ene side teknologi og på den anden side borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier, som den teknologiske udvikling giver anledning til at overveje. Begrebet omfatter etiske problemstillinger ved anvendelsen af data.
Dataetik omfatter også data, der ikke er personoplysninger. Det kan fx dreje sig om at undgå bias i træningsdata til brug for maskinlæring, om at undgå design for afhængighed eller generelt brug af nye datamuligheder i fx forsikringsbranchen eller om brugen af robotter i kundeserviceafdelingen mm. Fælles for sådanne behandlinger af data er dog, at de i sidste ende ofte kommer til at handle om mennesker.
Det er hensigten, at Dataetisk Råd skal følge udviklingen inden for dataetikske spørgsmål, med henblik på, at de mange fordele, som brugen af data medfører, udvikles og understøttes på en etisk forsvarlig måde. Rådet skal således drøfte, hvordan det fremadrettet sikres, at de uanede teknologiske muligheder benyttes på en måde, der tjener de fælles mål, som vi overordnet sætter os som samfund. Her tænkes eksempelvis på en generel brug af data og teknologi, hvor anvendelsen ganske vist skal ligge inden for lovgivningens rammer, men hvor anvendelsen af data og teknologi indebærer væsentlige overvejelser om modsatrettede hensyn til borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed eller til grundlæggende samfundsmæssige værdier.
Der findes allerede nationale og internationale regler, der tager sigte på at beskytte borgernes privatliv. Et vigtigt regelsæt er databeskyttelsesforordningen, der fandt anvendelse fra den 25. maj 2018 i Danmark og i resten af EU. Dataetisk Råd skal ikke drøfte juridiske problemstillinger i lovgivningen. Det betyder samtidig, at det ikke er hensigten, at det Dataetiske Råd skal tage direkte eller indirekte stilling til enkeltsager eller til, om gældende ret er overholdt. Rådet skal således ikke overtage opgaver for tilsynsmyndigheder, herunder særligt Datatilsynet, der i medfør af lovgivningen har kompetence til at påse, om lovgivningen er overholdt. Som eksempel kan nævnes, at det Dataetiske Råd eksempelvis ikke skal udtale sig om god databehandlingsskik efter databeskyttelsesforordningen i kølvandet på en sag, som verserer ved Datatilsynet. Dog vil det Dataetiske Råd godt kunne udtale sig generelt om brugen af en bestemt teknologi, selvom denne teknologi indgår i en konkret sag.
Dataetisk Råd skal ligeledes ikke kunne tage direkte eller indirekte stilling til forskningsprojekter, der behandles i det videnskabsetiske komitésystem. Komité-systemet har som formål at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt og behandler anmeldelser af forskningsprojekter.
Dataetisk Råd vil skulle virke i et samarbejde med Det Etiske Råd med det formål at sikre, at der gennem samarbejde og dialog sker et løft af det etiske område og ikke opstår dobbeltarbejde eller unødvendigt overlap af aktiviteter i rådene.
Ved oprettelse af Dataetisk Råd vil generelle etiske problemstillinger om data kunne blive behandlet af det nye råd, imens Det Etiske Råd fortsat vil kunne behandle tilsvarende etiske problemstillinger, når det vedrører fx forskning i sundhedsdata og indsamling af sundhedsoplysninger.