Aldersverificering

Flere og flere børn færdes online længe før de fylder 13. Tallene er tydelige: Halvdelen af alle tiårige i Danmark har allerede en profil på sociale medier, og tre ud af fire børn mellem 9 og 14 år har oplevet noget ubehageligt på nettet. Det viser, at aldersgrænserne findes – men ikke håndhæves.

Derfor er digital aldersverificering på vej ind i vores hverdag. EU og Danmark arbejder på nye løsninger, som skal sikre, at børn beskyttes online på samme måde, som vi beskytter dem i den fysiske verden. Men med de teknologiske muligheder følger også svære spørgsmål:

  • Hvordan beskytter vi børn uden at overvåge dem?
  • Kan man verificere alder uden at afsløre identitet?
  • Hvem skal sætte grænserne for, hvad børn må se?
  • Og er aldersverificering overhovedet nok?

Hvor går (alders)grænsen?

- Dataetiske perspektiver på digital aldersverificering

Aldersverificering er på vej ind i vores digitale hverdag for at beskytte børn online. Men når vi kontrollerer alder digitalt, rejser det også spørgsmål om privatliv, frihed og tillid.

I udgivelsen Hvor går (alders)grænsen? giver Dataetisk Råd seks anbefalinger til, hvordan aldersverificering kan indføres dataetisk ansvarligt – så børn beskyttes, uden at grundlæggende rettigheder sættes over styr.

Læs udgivelsen her