Mikkel Flyverbom

Mikkel Flyverbom er professor på Copenhagen Business School, hvor han også leder forskningsplatformen Digital Transformations.

Hans forskning undersøger spørgsmål om digitale forandringer, dataficering og gennemsigtighed i organisationer, med særligt fokus på forholdet mellem teknologier og samfund.

Han har publiceret i førende internationale tidsskrifter og er forfatter til bøgerne The Power of Networks: Organizing the Global Politics of the Internet (2011) og The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World (2019).

Han er desuden tilknyttet Center for Information Technology and Society på University of California, Santa Barbara, skriver en fast tech-klumme i Politiken, og bruges tit i medierne og erhvervslivet som ekspert i forhold til digitale forandringer.

Udpeget af: Justitsministeren

Medlem af rådet siden 2019

Dataetik er vigtig, fordi vi må tage stilling til, hvilken rolle digitale forandringer skal spille – og ikke spille – i vores liv, organisationer og samfund.

- Mikkel Flyverbom