Det er i dag muligt at bruge kunstig intelligens til at analysere billeder eller video af menneskers ansigter, og for eksempel identificere dem eller vurdere deres humør. Denne type teknologi kan bredt kaldes for ansigtsgenkendelse, og er i de senere år blevet stadig mere populær i både den offentlige og den private sektor.
Ansigtsgenkendelse rejser vigtige dataetiske dilemmaer. Centralt står spørgsmålet om balancen mellem de fordele som teknologien kan give, for eksempel styrket sikkerhed og øget effektivitet, og beskyttelse af individets privatliv. I nutidens teknologidrevne verden er det muligt at spotte og identificere individer blandt store mængder mennesker ved hjælp af sofistikerede algoritmer og kameraudstyr. Denne kapacitet vokser i popularitet inden for både offentlige institutioner og den private sektor. Hvornår kan det retfærdiggøres, at analysere personers ansigter, på et stadion, i butikker eller i det offentlige rum? Skal borgere samtykke, og hvad hvis de ikke vil det? Og hvordan sikrer vi, at de indsamlede data håndteres ansvarligt og beskyttes?
Dataetisk Råd følger udviklingen inden for ansigtsgenkendelse nøje. Rådet har udgivet en introduktion til teknologien, og i et sæt anbefalinger taget stilling til brugen af den.