Ansigtsgenkendelse
Ansigtsgenkendelse er en teknologi i hastig udvikling, der i stigende grad påvirker vores hverdag – fra smartphones og sociale medier til offentlige myndigheders arbejde. Debatten om teknologien er bred og kompleks, og der findes mange perspektiver på både mulighederne og de dataetiske udfordringer. Her præsenterer Dataetisk Råd en række materialer, der kan gøre det lettere at forstå teknologien og dens betydning: en techsplainer, der forklarer hvordan ansigtsgenkendelse virker, et faktaark med centrale pointer og en udgivelse om politiets brug af teknologien. Materialerne giver ikke hele billedet — men de giver et klart og tilgængeligt indblik i nogle af de centrale spørgsmål, som teknologien rejser.
Politiets brug af ansigtsgenkendelse
Denne udgivelse fra Dataetisk Råd undersøger de dataetiske spørgsmål, der opstår, når politiet anvender ansigtsgenkendelsesteknologi. Formålet er at give et solidt og nuanceret grundlag for den politiske og offentlige debat om, hvornår politiet bør bruge teknologien, og hvordan den kan anvendes på en dataetisk forsvarlig måde.
Rapporten beskriver, hvad ansigtsgenkendelse er, og gennemgår konkrete brugsscenarier, hvor dansk politi allerede anvender teknologien – blandt andet i paskontrol, offergenkendelse og retrospektive eftersøgninger. Den analyserer også scenarier, som politiet potentielt kunne anvende i fremtiden, og inddrager erfaringer fra andre lande.
Ud over en kort gennemgang af de juridiske rammer vurderer rapporten 12 centrale argumenter for og imod politiets brug af ansigtsgenkendelse. På den baggrund fremlægger Dataetisk Råd sin samlede position og en række anbefalinger til, hvordan politiets anvendelse bør reguleres gennem klar lovgivning, gennemsigtighed og tekniske samt organisatoriske krav.
Dataetisk Råds anbefalinger
Dataetisk Råd anbefaler, at Folketinget og Regeringen regulerer politiets brug af ansigtsgenkendelse, herunder:
Eksplicit tillader anvendelse af ansigtsgenkendelse til automatiseret paskontrol, offergenkendelse i materiale med seksuelt misbrug af børn, retrospektiv eftersøgning i materiale fra det offentlige rum i sager om særligt alvorlig, personfarlig kriminalitet, samt retrospektiv billedsøgning i materiale fra relevante personer i efterforskning af sager om særligt alvorlig, personfarlig kriminalitet.
Eksplicit forbyder mere vidtgående anvendelse af ansigtsgenkendelse, herunder realtidseftersøgning i det offentlige og identifikation af ukendte personer i fysiske interaktioner.
Tager stilling til, hvilke krav der skal stilles til politiets brug af ansigtsgenkendelse. Herunder hvornår der skal indhentes dommerkendelse, hvilket i særlig grad er aktuelt ved anvendelse til retrospektiv eftersøgning i materiale fra det offentlige rum.
Stiller krav om offentliggørelse af detaljeret information om hvordan politiet anvender ansigtsgenkendelse, herunder dokumentation for hvordan systemerne virker.
Stiller krav til hvilke tekniske standarder systemerne skal møde, og hvordan dette skal dokumenteres.
Dataetisk Råd anbefaler i denne forbindelse, at Folketinget og Regeringen evaluerer og om nødvendigt ajourfører eksisterende lovgivning for politiets indhentning af billedmateriale.
Techsplainer: Hvad er ansigtsgenkendelse?
Denne techsplainer giver en let tilgængelig forklaring på, hvordan ansigtsgenkendelse fungerer. Publikationen gennemgår de centrale tekniske begreber, viser hvordan teknologien opdager og analyserer ansigter, og forklarer de vigtigste måder, ansigtsgenkendelse bruges på i praksis. Formålet er at give et enkelt og forståeligt indblik i en ellers kompleks teknologi.
Faktaark: Hvad er ansigtsgenkendelse?
Dette faktaark samler de vigtigste pointer om ansigtsgenkendelse i et kort og overskueligt format. Det giver et hurtigt overblik over teknologiens grundlæggende funktioner, typiske anvendelser og de centrale dataetiske udfordringer. Faktaarket er tænkt som en hurtig reference for alle, der ønsker et koncentreret resumé af hovedtemaerne.
Dataetisk Råds anbefalinger om brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum (2022)
Brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og alment tilgængelige steder udgør et betydeligt indgreb i individets privatliv og selvbestemmelse og indebærer væsentlige risici for individets retssikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder. Teknologien indebærer herunder på sit aktuelle stade væsentlige risici for at diskriminere befolkningsgrupper på baggrund af race, etnicitet, køn mv. Anvendelsen af ansigtskendelse indebærer derfor betydelig risiko for utilsigtede skadevirkninger. Af den grund er det afgørende, at teknologiens udbredelse gøres til et samfundsanliggende med henblik på en kontrolleret, begrænset og transparent anvendelse.
Derfor har Dataetisk Råd lavet et sæt anbefalinger om brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.